AUGUSTENBORG GODS

Yxkullsund Säteri 

Augustenborg Gods & Yxkullsund Säteri (dobbeltsäteriet AYX) omfatter 4008 tdr. land jagt, land og skovbrug - vi udlejer kun egne arealer, der direkte tilhører AYX gods & säteri -  hertil indgår AYX i ca 5000 tdr. land med elgkvoter og diverse licenser.

Jagtejendommene Lindehult, Store Skarasjö, Visslemyr, Blackatorp, Skogsby og Mellankärr, Svängsta, Augustenborg, Jelnia udlejes med arealer fra 120 til 1036 tdr. land. 

Over 128 fugle og vildt arter træffes i vore skove, søer, marker og på vore fredede moser, og med et utal af sjældne vækster, søer, åer og bække, svampe og vildt som elg, kronvildt, dåvildt, råvildt, vildsvin, bæver, grævling, odder, bæver sjældne insekter og sommerfugle, ænder, gæs, tjur, urfugl, snepper flere arter du ikke kan nedlægge i andre lande p.g.a. fredning. Vi arbejder varsomt i skovene med biologisk naturlig mangfoldighed, der ikke kun er et øjebliksbillede, men et langsigtet mål for vore ejendomme.   

     

På AYX drives jagten med få udlejningsjagter, natjagt på vildsvin og bukkejagt. Vi tilpasser jagten således jagttrykket er minimalt for vildtet.
Vi møder gerne uøvede jægere såvel som erfarne, og gir lidt råd og vink før og under jagten - erfaringer kan man ikke få nok af på jagt, og hver jagt giver nye oplevelser. 

​

Augustenborg har landbrug på ca 1000 tdr. land i Sverige og Polen. Skov og skovbruget på yderligere 1250 tdr og ca 1000 tdr. mosebrug med tørveudvinding samt jagtvæsen. 256 tdr. land er udlant til urørt naturreservater.   

​

Skov og Træ. Augustenborg leverer massetræ til papir, brænde, energiflis og tømmer til sav og kraft varme værker. 
 

Jagtvæsnet drives dels med udlejning og langtidsleje til konsortier og enkeltpersoner, samt jagt med dag og kortids udlejning med overnatning for jægere og turister fra Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige.  
 

Landbrug. Maksimal økologisk drift på naturens præmisser med hensyn til vildt og skoven biologiske variation - mindst 30 % af vort areal er udlagt til urørt natur. 
 

Mosebrug - tørv og rådgivning omkring tørve-produktion, mosedrift og udvinding af tørv. Salg af MCP & tørveprodukter til gartnerier, golfbaner, grise og kylling produktion og heste strøelse. Svenske blok tørv er verdens bedste.

 

​

​

​

​

​

​

​

Fiskerettigheder. Vore ejendomme har fiskerettigheder i bl..a Finjasøen, Store Hindsjö, Store Skäresjö, flere åer og egne 5 små søer -  krebs, laks, gedder, sandart og mange andre ferskvandsfisk plus vi ligger i køreafstand til Pukkaviken et af Europas bedste laksevande. Sverige byder på enorme mængder af hyggelig turisme, søde naboer og fremragende naturoplevelser.

Vore jagtrevirer tilhører alle Augustenborg, og ligger tæt på Danmark. Det er nye oplevelser og jagt end de vanlige - det er den store natur og mere jagt på vildtets betingelser, og stiller krav til jægeren, men altid under afslappede forhold med hygge både for den øvede, men meget gerne også for de mindre trænede. 

Udlejning af torp og bygninger.
Augustenborg har 29 huse og bygninger, der benyttes til mange formål. Udlejning til turister, jægere og familier, der kan lide ferie med naturen som tema med jagt, fiskeri, golf og badeture i Skåne og Småland. Opmagasinering af  campingvogne, landbrugsmaskiner, ting og biler samt andet i vore forskellige bygninger.
 

​

​

​

​

​

​

​

​

​

 

 

 

AUGUSTENBORGs HISTORIE

Kort før Augustenborg opkørslen ses en mindestenen 1318-2018 - 700 året for slaget ved Augustenborg - Mjölkalånga. 

Et historisk sus fra riddere i rustning, men også historien om en lille by efterladt med hundreder af døde riddere og knægte, da de to danske kongesønner med deres hære stødte sammen en dag ved Augustenborg i 1318 og kæmpede og drog videre.  Siden 1318 har historiens vingesus hvilet over Augustenborg, Mjölkalånga og Svartevadsbækken.

​

Augustenborgs 7 ejendomme og hovedgårde har alle ved kraft af deres størrelse en interessant historie – vi giver et par uddrag fra overleveringer og fra forskellige historiske værker.

​

Skåne, Halland, Blekinge & Småland er de områder hvor danskerne og svenskerne i århundreder har kæmpet om magten til Nordens kornkammer. Dem der besad kontrol over disse områder styrede Norden økonomisk. Indtil 1658 var områderne ofte kampzoner næsten som Palæstina er i dag. Et stort tal af gravpladser vidner om de mange træfninger mellem Danmark-Norge og Sverige. 

​

Udvandringen til Amerika.

Ligeledes var det i disse områder, hvorfra en meget stor del af udvandringen til USA kom fra, hen ved 800.000 personer udvandrende fra 1850 til 1914.

Hungersnød og overbefolkning sammen med en kæmpe propaganda resulterede i udvandringen, hvor folk forlod gården og drog vestpå. Ruinerne ligger stadig rundt om i vore skove, og de mange stengærder i skovene er gamle folde til kreaturer og svin. 
Gå på historisk opdagelse i vor fælles fortid samtidig du går på jagt, der er masser af spor, hvis du alligevel har en eftermiddag eller to på jagtferie, eller nyd dem når du bare er i vores natur.

​

Augustenborg-Tyringe ligger i Mjölkalånga og ejendommens nordlige grænse støder op til Svartevadsbækken, hvor Nordens sidste store ridderslag fandt sted 1318. Slaget er omtalt ret præcist i svensk historie.

Erik Menved og Christoffer d. 2. begge konger af Danmark og konge brødre fra Danmark kæmpede mod hinanden ved Augustenborg. 

Mjöka, betyder mælk, og långa betyder tåge, altså mælketåge. Det store slag i 1318 blev standset af en så tæt tåge, at ingen kunne se andet end nogle få meter. Da tågen lettede lå tusinde dræbte soldater og riddere. Det besynderlige navn har været knyttet til byen lige siden. Reelt var striden mellem to danske kongesønner, Christoffer den 2, og Erik Menved regenten i Danmark-Norge, der var brødre. Der har ikke altid hersket ro i de skandinaviske kongeslægter.

 

Slaget ved Mjölkalånga

Nyköpings gjestebud desember 1317 startede en svensk borgerkrig mellom kong Birger Magnusson og en koalisjon av de svenske stormennene som utgjorde deler av det sterke rådsaristokratiet. Ridderen Mats Kettilmundsson tok ledelsen i opprørspartiet som hadde besittet seg de fleste viktige posisjonene gjennom det svenske kongeriket, tvunget svenskekongen på defensiven allerede i begynnelsen av stridighetene.

Den danske kongen Erik Menved sluttet en avtale om militær assistanse med Birger Magnusson som to ganger forsøkt å ta initiativet og to ganger var han slått av de svenske opprørsstyrkene. Etter nederlaget i Slaget ved Söderköping i april 1318 hadde kongen tapte kampen om herredømmet over Sverige. Mats Kettilmundsson som Sveriges mektigste mann ble valgte av rådsaristokratiet til rikets drots og formann 27. juni 1318 og en måned senere var prins Magnus Birgersson tatt til fange ved overgivelsen i Stegeborg som hadde vært beleiret i flere måneder. Tross tilbakeslagene nektet kongen og danskene å oppgi deres kamp.

Fram mot høsten 1318 hadde hertugenes tilhengerne samlet en anselig hær på minst 1 000 mann som marsjerte mot grensen til Danmark. Som leder for svenskenes hæren fant drotsen Mats Kettilmundsson seg sammen med ridderen Knut Prose av Halland, erkebiskop Esger Juul og hertug Christoffer, (senere Christoffer d. 2 af Danmark) broren til danskekongen Erik Menved på landsflyktighet. Mats Kettilmundsson var en erfaren hærfører som blant annet hadde vært i Finland og ledet forsvaret mot novgoroderne. Den svenske hæren gikk over grensen til Danmark via den såkalte «Hollendervegen» som gikk diagonalt fra grensen over Farstorp, Vankiva, Hörlinge, Mjölkalånga, Matteröd, Norra Rörum og videre til Landskrona.

(Hollændervejen er stadig i brug på Augustenborg og mødes inde i skoven og går over Guuldbækken op genne Augustenborgskoven) 

Når den danske kongen Erik Menved fått underrettelser om svenskenes forehavende trukket han opp sine styrkene for å møte svenskene. Ved Svartevadsbäcken gikk den gamle grensen mellom Mjölkalånga len, som tilhørte Roskildes domkapitel og Finja län som tilhørte Lunds erkesete og styres av erkebiskop Esger Juul, en av forgrunnsskikkelsene i den svenske hæren. Dette gjorde at danskene under ledelsen av kongens utsending greve Ludvig Albrektsson av Eberstein gikk i stilling på egen mark på åsen sør om Mjölkalånga og fram til Skälsboke for å vente på svenskene. Når den svenske hæren med Mats Kettilmundsson i spissen kom fram til Svartevadsbäcken, gikk man således i stilling på den nordlige stranden.

Finjasøen gik dengang helt op til Mjölkalånga, hvor afsaltvejen går i dag. Flere af bastionerne er stadig at se dels ved Svartevadsbækken, hvor der er 2 store gravpladser, og hulvejene Finja - Mjölkakljunga er stadig i brug som gangsti.  

​

GØNGEHØVDINGEN  & GÖINGE HERRED

Svend Poulsen Gønge (1610 - 1679) var en danskfriskyttekaptajn, der i omkring 1645 fik tilnavnet Gøngehøvdingen, som leder af snaphanerne i de dansk-svenske krige i 1600-tallet. 

Han blev født i Gønge - svensk Göinge härrad Skåne. Der drages ofte fejlkonklutioner om hvorvidt han stammede fra Göinge, men dette bør dog ikke betvivles, idet hans gøren og laden har sat sig spor mange steder, og dokumenteres af mange sagn og historier fra netop Augustenborg og omegnen omkring Finjasøen.

Flere steder på Augustenborg Gods har skove og hulveje navn efter denne danske helt, som svenskerne betragtede som en rebel og partisan. Således hedder hulvejen fra Tyringe til Finja - Svend väg, torpruinen oppe i Skogsby skoven ved  Birkebjerg hedder  Hövdingegård.

Blackatorpamossen har ligeledes et krat der hedder Poulsonskrattet - En gedde hedder lokalt en Hövdingejävel, for som det fortælles at -  Gøngehøvdingen snød og lokkede svenskerne efter sig over isen på Finjasøen, hvor de styrtede i og druknede  - 60 mand. I datiden sagde folketroen at gedderne åd folk der styrtede gennem isen. (det var nok nærnere ål)

​

​

Augustenborg har stejle bakker her gælder skydereglen 

Berg auf, Berg runter? Halte drunter!

​

 

Svend Poulsens fødselsår er ukendt, (1607 står der på en sten af syv ved Hövdingegård) hvilket dog afkræftes af mange sagn ved Augustenborg - men stedet må være på Björkebjerg Hövdingegpård der ligger i Elgskoven Skogsby 2 km syd for Augustenborg, og på basis af en oplysning om, at han skal have deltaget i 30-årskrigen under Christian 4., sættes det normalt til 1608 - 1610. På egnen anser man det dog for mere sandsynligt det var 1607, da der ligger 7 store i ring på stedet ved husruinen. I en årbog fra 1926 skriver Pastor Torsten Lundberg  at Svend Poulsen var husmandssøn fra Birkebjerg. Fra barnsben blev Svend oplært i gøngernes levevis: han skulle i en alder af otte år overleve tre måneder alene i skoven med gevær, krudt og en jagtkniv. En tradition der stadig er helt normal blandt familierne i Mjölkalånga, der årligt på Göngehövdingedagen sender deres drenge til skovs med jagtkniv og varm chokolade på termoflaske. Drengen der bliver længst i skoven bliver så Göngehövding til næste år. Ofte tager det en til to uger inden drengene kommer hjem. 

​

Trediveårskrigen. Gøngehøvdingen. 

Svend Poulsen, Göngehøvdingen deltog i 1625 i Trediveårskrigen, som soldat i den Hallandske garde. I 1628 var han underkorporal i fynske regiment under Holger Rosenkrantz. Da krigen sluttede i 1629 fik Svend rang som korporal ved fodfolket. Hans utrolige viden om krigsførelse gjorde ham til taktiklægger under oberst Holger Rosenkrantz, der opererede i Holland. Efter et par år i nederlandsk krigstjeneste, vendte han hjem, giftede sig og bosatte sig i Halland. Under sit ophold i Halland, blev han bekendt med den senere berømte gøngeleder Bent Mogensen.

Svend deltog 1644 i Horns krig som overkorporal ved et kompagni fra Gønge herred, som fortrinsvis havde Hallandsås som operationsområde. Svend Poulsen hjalp gøngelederen Bent Mogensen i kampen mod de svenske besættelsestropper, og dusøren på Svends hoved voksede gradvis.

I 1657 var han kaptajn over en eskadrondragoner, som kæmpede mod svenskerne i grænseegnene mellem Skåneog Halland. Her omtales Svend Poulsen i en svensk indberetning fra 1657 som den bortrømte, menederske borger og hallandske rebel - Svend Påvelsen. Han hvervede soldater, skaffede efterretninger og tog fanger i passene på Hallands Ås indtil svenskerne splittede kompagniet i Hemslepasset. På Sjælland kæmpede han i slutningen af 1657-1658. Aftakket i april 1658, men udsendt som partisanleder (især i Øst- og sydsjælland) mod svenskerne ved begyndelsen af Københavns belejring i 1658. Provst Kjetil Norrson i Skibinge sogn skriver, at Svend Gønge og hans partisanstyrker havde formået fra krigens begyndelse at nedlægge ca. 2000 svenske og tyske soldater. Især kæmpede Svend Poulsen indædt bl.a. ved Kronborg i august 1658. Fra sommeren 1658 til vinteren 1659 kæmpede Svend sammen med både gønger og partisaner mod de svenske styrker fra Præstø til Køge. Han flygtede til Nyord og Møn og vendte tilbage til København i 1659. Under Stormen på København havde Svend efter sigende kommandoen over ca. 50 partisaner som beskyttede Nørrevold mod fjenden. Det siges at der døde næsten 200 svenskere i forsøget på at indtage Nørrevold og kun fem partisaner.

Som tak for indsatsen fik han i 1661 overladt brugen af Lundbygård, som han senere fik som ejendom sammen med en gård i Snesere, men han fortsatte som spion for kongen i Skåne. I 1673 måtte han forlade gården og fik en lille årpenge.

I 1675 ved begyndelsen af Skånske krig findes han som landkaptajn på Stevns, og han var i hele krigen 1675-79 med som dansk officer; han fik majorspatent i 1676 (major til fods 13. juli 1676). I begyndelsen af den Skånske Krig i 1676 var han major og tilbød at hverve et kompagni dragoner i Skåne, men blev syg i november, og siden hører man ikke mere fra ham i forbindelse med krigen.

Derefter flyttede han ind i Lundby Gildehus i 1679 og døde tidligst i 1679 og senest i 1691, hvor han omtales som Svend salig. Det siges at Svend Poulsen ligger begravet under Lundby kirkeSlaget.

Augustenborg og Mjölkalånga er derfor med største sandsynlighed fødestedet for den berømte danske helt, som gennem mange år stadig vendte tilbage til skovenes dybe stille ro, jagtede vildsvin, kyssede de lokale piger og drak brændevin med bønderne i Mjölkalånga.

Blandt de slægter der har været nævnt som ejere af Augustenborg er nævnt, Erik Menved, Christoffer d. 2, August af Vorpommern  (sandsynligvis heraf navnet),  Juul, Friherre Gösta, Rosenkrans, Poulsen, Bygballe, Szabad-Loy Augustenborg og efter udstykninger og sammenlægninger svenske familier og ejes i dag af familien Felician Szabad (Loy) Augustenborg.  

 

 

SLAGET VED MJÖLKALÅNGA 
Den 26. oktober1318 veltet det fram nærmere 1 000 riddere og væpnere i full stridsutrustning ned for bakkene mot Mjölkalånga by og videre mot svenskenes leir med riddere til hests i skinnende rustninger og dragne sverd fra både Danmark og Tyskland. Fotfolket rykte fram med sverd, armbrøst og spyd like etter rytteravdelingene.

Trolig mottok svenskene det første angrepet i beskyttelse på den nordlige stranden for deretter å krysse bakken for å følge etter de retirerende danskene. Det ble en voldsom strid som ledet til at danskenes hærstyrkene ble knust under et tilintetgjørende oppgjør med stor tap på begge sider. Etter den muntlige tradisjonen ble dette det blodigste slaget i Gøinges historie hvilken trolig stemmer.

Ifølge Erikskrøniken ble dessuten 300 riddere og væpnere tilfangetatte etter slaget. Stemmer dette samtidige som det var sagt at skåninger og danskene hadde slåst til siste mann, så bør det ha vært et tap på 700 falne på den danske siden, og regner man dessuten med at omtrent 300 til 500 svensker hadde vært drept eller såret så blir det over 1 000 døde.

Men disse tallene er høyst usikkert likesom antallet på stridende og om hvordan slaget virkelige gikk til. Men slaget var utvilsomt en av de blodigste sammenstøtene i den nordiske historien. I de skånske grensetraktene hadde denne begivenheten for de neste 700 år blitt omtalt med stor aktverdighet og nysgjerrighet.

​

Etter slaget startet den svenske hæren et plyndringstog som hjemsøkte hele Skåne mens Helsingborg ble lagt under beleiring. På Falsterbo hadde borgen der blitt inntatt og plyndret av svenskene. Dessuten ble Skanör, Lund og Malmö brannskattet. Dette betyr at de overlevende svenskene måtte ha vært tilstrekkelig mange og i godt skikk for å dele seg opp i mindre og flere avdelinger. Dette tyder også at begge hærene under slaget var av betydelig størrelse. Etter å ha gjort seg ferdig med å plyndre, herje og brannskatte på Skåne dro den svenske hæren tilbake over grensen.

De militære motgangene fikk Erik Menved til å innlede forhandlingene med de svenske opprørerne som med deres herjingstoget hadde fått den politiske virkningen de siktet på, et opphør av fiendtlighetene med danskene. Dette kom med våpenstillstandsavtalen 11. november1318 for tre og et halvt år framover. En forståelse om å ikke støtte de danske opprørerne mot Erik Menved var også inngått mot at kong Birger Magnusson mistet sin alliansen med Danmark. Med dette var den svenske innbyrdeskrigen overstått med seier for opprørerne som den 8. juli 1319 valgte barnet Magnus Eriksson til konge over Sverige.

 

 

BLACKATORPAMOSSEN GEMMER PÅ LOSHULT SKATTEN

Blackatorpamossen er del af Augustenborg.

Blackatorpamossen ligger som bekendt præcis ved den gamle grænse mellem Danmark-Sverige, og det hævdes at der ved nattetide er spøgelser med store hatte og fjer der lusker eller rider langs grænsen på jagt efter svenskere....

Et historisk kup 
Kuppet i Loshult er gået over i historien som et eksempel på snaphanernes modstand mod den svenske konge Karl 11. og hans hær, som i 1658 havde overtaget Skåne, efter at området havde været dansk i 800 år.

Den 24. juli 1676 angreb Snaphaner svenskekongens transport af 250 vogne (måske er der blevet pyntet på antallet) og stjal hele krigskassen i form af kobberplader til en værdi af 30.000 rigsdaler - et svimlende højt beløb, som i dag ville svare til 70-80 millioner svenske kroner.. Ved Loshult Kirke står en informationstavle, der fortæller om kuppet.

Den danske hær angriber Skåne
En måned forinden - i juni 1676 - var 14.000 danske soldater gået i land ved Helsingborg og de rykkede hurtigt frem. Den skånske krig (1675-1679) var dermed for alvor indledt. Målet for Christian 5. var at generobre Skåne, Blekinge og Halland, som blev tabt ved Roskildefreden (1658).

Den svenske hær efterlader krigskassen 
En del af den svenske hær befandt sig i det nordlige Skåne. Den manglede forsyninger og trak sig tilbage op mod Småland. Ved denne tilbagetrækning blev et stort antal vogne med ammunition, den svenske konges telt og krigskassen med soldaternes lønninger stående ved Loshult Kirke, tæt på grænsen til Småland. Den danske hær befandt sig i Landskrona, så svenskerne har følt sig sikre her i det nordlige Skåne. De 250 vogne blev kun bevogtet af omkring 20 svenske soldater.

Angrebet på den svenske transport
Hurtigt rygtedes det blandt bønderne i området, at kongens krigskasse stod næsten ubevogtet i Loshult. Bønderne sendte ryttere til Landskrona for at få hjælp af den danske hær, og efter et par uger samledes et mindre antal danske soldater og 150 bønder fra Osby, Loshult, Hästveda og Broby sogn i Nordskåne for at indlede et angreb mod svenskekongens transport. Nogle snaphaner var bevæbnet med bøsser, andre med kæppe.

De svenske soldater, som bevogtede transporten, blev totalt overrumplet af angrebet. Ved det første angreb faldt ni svenske soldater, hvorefter de øvrige trak sig tilbage over grænsen til Småland. Snaphanerne kastede sig nu over de efterladte vogne.

Krigsskatten er stadig gemt i mosen...Plåtmynt - se billede nedenfor !
Efter krigen forsøgte Karl 11. at opspore sine kobberplader, men kun et fåtal dukkede op igen. Enkelte bønder blev taget til fange og dødsdømt for at have deltaget i kuppet, men alle blev senere benådet af kongen. Bønderne har sikkert skjult kobberpladerne i jorden. Så sent som i 1996 fandt man 10 kobberplader nord for Loshult, da man skulle plante skov.

Selv i dag leder skattejægere efter byttet. Man går ud fra, at de fleste af kobberpladerne blev gravet ned lige efter kuppet, og at mange af dem stadig ligger i jorden. en mønt daler vejer 2 kg. - så værdien har været anseelig (250.000x2000,- = 500.000.000) Et ganske godt kup.

Plademønt kan stadig købes på auktioner i dag og ligger i kobber på 2-4000,-/stk  

 

LIndehult & Store Skarasjö er en del af Augustenborg Gods

KRÅKMÅLA KIRKE & SOGN HØRER TIL LINDEHULT - DENNE TRÆBYGGEDE KIRKE ER SVERIGES SMUKKESTE SPÅNBEKLÆDTE KIRKE.

Knytte til den Hellige Birgeitta, der havde slægtninge netop her, har kirken stor historisk værdi. Besøg denne hvis du vil se tømmer & håndværk fra 1600 den er helt fantastisk - og ligger som et Torneroseslot i det smukkeste område. 

Den kilde - Birgitta Kilden - der er hos Mor Annas hus siges af bringe underværker og måske er den velsignet af denne Sveriges eneste helgen - der stiftede en endnu eksisterende nonne-orden på Vadstena og i Rom. At hun har været på Lindehult og i området er helt sikkert. Kilden er vandgivende sommer og vinter og fryser aldrig til. 

Prøv om du kan finde den - den ligger 20 m fra huset mod nord, dybt i stenene. 

 

 

 

ABODA KLINT SKI OG LIFT - FOR SJOV OM VINTEREN. 

Skibakken har været brugt siden 1600 tallet som kæl og skibakke - sjov var der også tid til i gamle dage.

SKISPORTSSTEDET ABODA KLINT 10 KM VÆK. ER DI I OMRÅDER KAN DER LEJES SKI OG KÆLK - SUPERSJOVT FOR HELE FAMILIEN, SOMMEREN KAN MAN BESØGE OG NYDE OMRÅDETS SKØNHED.     

 

 

LINDEHULT ER EN HISTORISK EJENDOM MED GAMLE NEDLAGTE TORP OG HELDIGVIS EN MERE FREDELIG HISTORIE.

 

Mor Annas hus - Old Anna´s cottage

En gammal man och hans hustru bodde i en liten stuga långt inne i skogen. På somrarna lyste alla sorters blommor i trädgården och från alla håll kom folk för att titta på prakten. Aldrig hade man sett så mycket blommor ute i skogen. Blomstermor kallades den gamla kvinnan. På det sättet skulle en saga kunna börjar och det gör också en - sannsagan om klockmakaren och mångsysslaren August Johannson och hans hustru Anna i Alsterbro.

Mor Anna som hon också kallades var en gumma som levde med naturen. Hon tillverkade sina egna patentmediciner av vad naturen gav. Denna medicin bidrog till att hon inte behövde belasta sjukvården. Tidigt om morgonen hon var ute och vårdade sina växter. Både växterna och Anna levde ett behagligt liv in på 1960-talet. Då var Anna närmare 90 år.

​

​

Hovedbygningen er er en svensk storgård med rødder tilbagei middelalderen. I dag almindelig med det centrale af huset er meget gammelt og dateres til engang i 1600 tallet, det samme ned den østlige længe af de 3 bygninger på den anden side af vejen. Smedjen er lokal for området og op til 1920 var der smed fastknyttet til stedet. Den trefløjede lade er typisk for storgårde i området, og lagt praktis direkte på stengrund. Denne bygning er fra ca 1720.

Lindehult er smukkeste natur, let bakket med masser af løvtræ, over 60 % er fyrretræ i alle aldersklasser. Bemærk de mange stengærder omkring skovmarkerne, der hyggeligt ligger gemt mellem eg og hassellunde. Stenet grund afveksler med skovjord og frugtbar løvskov, men pludselig skifter terrænnet - et utal af svampe, fugle og vildt er i områder, og har man lidt held støder man på den smukke dåvildtstamme med stærke hjorte. Elgbestanden er tæt på grund af fyr, men beskydes kraftigt af hensyn til skovskader. Tjur ses ofte og denne prægtige fugl er helt almindelig.

Alsteråen afslutter Store Skarasjo hvis udløb munder ud i åen. Skoven er sjælden frodig og her er helt stille kilometer fra naboer. Mest kendt er krebsefiskeriet da kan give mange kilo, som Stockholmerne havde glæde af for bare 50 år siden.  

 

MELLANKÄRR - 
En af den største om mest kendte ejendomme i Torsås - kendt siden svenskekrigene, hvor svenske dragoner gerne tog ophold på denne ejendom.

På Augustenborg gemmes ikke alene en flintelås fra ca. 1600 fundet her, studesko, men også en møbler fra Villaen som alle er i 60-er stil. Man skal betragte Mellankärr som den storgård den virkelig er.

Dele af forhandlingerne mellem danskerne og svenskerne skulle være holdt på Mellankärr i 1645, hvor stedet trakterede med vildt fra skoven til Corfitz Ulfeldt og den svenske general Wachtmeister. Herefter et større drikkekalas, hvor der blev spillet kort og hygget til morgenen, hvorefter freden blev underskrevet i Brömsebro kun 6 km væk. Det var en fred til gavn for Danmark - vi beholdt Skåne, Halland (i forlening i 30 år til Sverige, men senere tilbage til Danmark) Blekinge og måtte kun afgive Bohus Län. Småting i forhold til freden i 1658 hvor alt blev mistet Skåne, Halland og Belkinge. 
Det menes at Ulfeldt havde svoret på aldrig at ville krig med svenskerne mere, og derfor drog han senere i landflygtighed. Om Ulfeldt var landsforræder eller gentleman er spørgsmålet - klog var han, men Frederik den 3, skulle i hvert fald aldrig gået i krig med ´Sverige - da tabte vi Skåne, Halland og Blekinge for altid, reelt senere også Norge på den bekostning. 
 

Mellankärr var en af de store ejendomme og altid først med at få moderne sager og bekvemmeligheder på egnen -  malkemaskiner, traktorer, bil, og fjernsyn som børnene i området spændt kom så i begyndelsen af 50-erne. I 1964 blev ejendommen ramt af lynet og den prægtige 2 etagers hovedbygning samt den ene sidebygning brændte ned til grunden - ilden kunne ses i Torsås 6 km væk. 
Tilbage er porthuset, den sydlige del af den engang 110 m lange lade, den ene sidebygning Jakthuset" der er fra år 1600. Omgående blev der opført et nyt stuehus i 1965 -
"Villaen" - der var hybermoderne på tiden 1964-65. Denne bygning er stadig nu 50 år efter entakt med tidens moderne bekvemmeligheder - interiør bevares ligeledes teaktræsmøbler med ternet stof, reolsystemer m.m. på Augustenborg . Huset er arkitekttegnet og tegnet af Arkitekt og Ingenørhuset Petterson i Kalmar. Smart i tidens ånd - ikke for stort, men med 5 værelser, stor spise og stue i et, masser af indbyggede skabe. Egetræsgulve og venyl - helt moderne i værelserne. Huset ønskes bevaret til senere fredning da man ikke finder disse huse unden en modernisering. Brændecentralvarme kombineret med olie - det var glade tider dengang for energikrisen. I dag er der el og moderne brændefyr. 
På Mellankärr findes en samling af gamle redskaber til marken. I skoven står familiens gamle bil - Vanguard. Bag Villaen er en jordkælder - naturligvis med frysehus fra 1955. 
Mellankärr grænser mod nord op til en større naturpark, der er en naturlig overgang fra de kuperede skove med løvtræ, eg og store klipper. Den største "ledeblok" en sten istiden har flyttet på på en bakketop hedder "Lokestenen" og er anslået at veje 250 tons. Ejendommer er således med sin gamle historie og moderne landbrug særdeles bevaringsværdig og stilheden er med skønheden slående for enhver. 
 

Visslemyr - Ängatorpet 

Boganis skriver om "Urfuglejagt i Småland". Han tilbragte dage på myren med hund og bøsse, og boede efter sigende på Öjhult Sätteri hvorunder Ängatorpet var jagthus i 1800-tallet. Urfugle kan stadig ses fra "Fugle kojen" der ligge en km ude i myren, hvor urfuglene samles for solopgang ikke alene i parringstiden april-maj, - på skoggerpladsen, men også de fleste andre måneder.
Skoggerpladsen - der er iøvrigt 2 - en stor i nord og en lille i syd er enestående i sin karakter, og der se ankomme 6-10-op til 18 urfugl haner "Tupper" til kamp om en enkelt eller flere høners gunst.
Find inspiration til en jagttur hos en af Danmarks største jagtforfattere Boganis. 
Ligeledes har en anden af de største jagtforfatter Silvanus flere gange besøgt Augustenborg på jagt - en stor del af Silvanus bøger findes signeret på godsets bibliotek. 
Ängatorpets bibliotek og bogsamling består af mere end 500 digtsamlinger fra 1800-1975. Beliggenheden øde i den smålandske natur giver ro til eftertanke, filosofi og naturoplevelser.     

 

SILVANUS

Den danske berømte jagtforfatter Knud Bavngaard "Silvanus" besøgte Augustenborg på mange jagter. Hans skønne historier om jagt og naturen underholdte diverse jagtselskaber. 

Især huskes denne :   Aksel og Knud var på rævejagt, hunden lå foran ræven nede i graven, der skete intet. "Vi graver ned til den"  Det blev hentet spade og gravningen startede, til de traf ned på ræven der viste sig at være en grævling. En brok. 

Geværet var smidt og Aksel var hurtig -  sprang ned i hullet - fat om brokken, og op - han holdt den foran sig på maven rundt om brokkens mave, "Du må ikke skyde - slå den med spaden - Aksel kæmpede vildt med brokken, der bestemt ikke synes om at blive holdt på maven, så den både rev og bed fra sig - slå for satan !

Knud svingede spaden, men brokken var snu, den dukker sig, " Av for H... - slå igen"  igen dukkede brokken sig, og ved 3 slag slap Aksen brokken - "Nu ka a ik hållen mer"  brokken gik fri - sådan skal det være engang i mellem. Vildtet har størst chance og mest fantasi.

Silvanus skrev en lang række bøger om jagt, natur oplevelser, artikler i jagt bladene, og ikke mindst Jyllandsposten. Skriveriet fortsatte langt op i årene, ofte illustreret og i samarbejde med tegneren Leif Ragn Jensen. 

​

Ved Lindehult 

Kråkmåla Kirke 

Skal man se en helt særlig trækirke er det Kråkmåla 

Alt er spånklædte og den har stået her i hundredevis af år. Det ældste er fra 1400 tallet.  Kyrkan är en spånklädd åttkantig timmerkyrka med tresidiga utbuktningar. Byggnationen inleddes 1761 under ledning av Magnus Svensson.[1] På platsen stod tidigare ett kapell.[2]Kyrkan, vilken har Näshults kyrka som förlaga,[1] invigdes 1762. Kyrkan består av ett långhus som uppförts i liggtimmer med en rakslutande korvägg i öster och sakristia i norr. Två vapenhus det en i väster och det andra på långhusets södra sida har byggts i skiftesverkskonstruktion. Kyrkans interiör är av salkyrkokaraktär med platt trätak. Tidigare var kyrkans tak försett med målningar som utfördes år 1766 av målargesäll Zelander på uppdrag av kronolänsman Samuel Nobenschöll. År 1839, sannolikt i samband med kyrkans renovering, skrapades flertalet av dessa bort, kyrkan vitmålades och den enda kvarvarande väggmålningen, altartavlan, doldes bakom en tavla.[1] Tavlan togs sedermera bort och den på väggen målade altartavlan framtogs. I samband med en renovering på 1830-talet vidgades fönstren. 

 

Det finns en medeltida träskulptur, föreställande Sankt Göran och draken. Birgittaskåpet är tillverkat under 1400-talets senare del av Lübecksbildhuggaren Stenrath. Dopskålen är tillverkad av Sven Palmqvist vid Orrefors glasbruk och inköptes 1956. Skulpturen i Birgittaskåpet avbildas på ett svenskt frimärke från 2003.[3].Bland övriga medeltida inventarier finns två Madonnabilder från 1400-talet, varav den ena anses vara ett rhenländskt arbete, medan den andra är överslammad med vit färg. Ett krucifix dateras till 1500-talet. Kyrkans altartavla är som redan nämnts målad direkt på korväggen. Tavlan har ett korsfästelsemotiv och omges av dekor i form av draperimåningar. Den är troligen utförd av Johan Hindrik Wadstens gesäll Zelander. Den nuvarande predikstolen, som innehåller delar från en äldre predikstol, tillkom 1839. Den slutna bänkinredningen från kyrkans byggnadstid finns delvis kvar, liksom läktarbarriären. Vid renoveringen 1954 ersattes altarringen av en helt ny, tresidig med speglar i fälten.[4]

Lindehult er naturligvis knytte til netop denne smukke kirke, men historie tilbage til Birgitte den Hellige, der kom fra denne egn.  

 

​

 

 

 

 

 

 

Familien Szabad (Loy) har rødder langt tilbage i svensk, ungarsk, tysk og fransk historie.

Szilard Szabad byggede i mange år Hasselblads studiekamara i Stockholm. I dag et Szabad Camara en teknoantikvitet for samlere, men i 40-50-60-erne verdens bedste studie kamara. Szabad Camara lever i dag videre i mærket Szabad Canara & Scope Production Europe S.C.O.P.E. Carl Szabad, fætter til Carl Szabad Stockholm der som en af Sveriges kendteste slægts forskere ført familien tilbage før 1300. For dette og for at bringe slægtsforskning ind i computerverdenen har han modtaget mange priser.     

​

​

Velkommen til Augustenborg & Yxkullsund - Sveriges underskønne natur - sundt liv og hyggelige timer året rundt.