Historie

Historie


AUGUSTENBORG HISTORIE

Augustenborg omfatter i dag 7 ejendomme alle med interessant historie – vi giver et par uddrag fra overleveringer og fra forskellige historiske værker.


Skåne, Halland, Blekinge & Småland er de områder hvor danskerne og svenskerne i århundreder har sloges om magten til Nordens kornkammer. Dem der besad kontrol over disse områder styrede Norden økonomisk. Indtil 1658 var områderne ofte kampzoner næsten som Palæstina er i dag. Et stort tal af gravpladser vidner om de mange træfninger mellem Danmark-Norge og Sverige.
Ligeledes var det i disse områder, hvorfra en meget stor del af udvandringen til USA kom fra, hen ved 800.000 personer udvandrede fra 1850 til 1914.

Hungersnød og overbefolkning sammen med en kæmpe propaganda resulterede i udvandringen, hvor folk forlod gården og drog vestpå. Ruinerne ligger stadig rundt om i vore skove, og de mange stengærder i skovene er gamle folde til kreaturer og svin.
Gå på historisk opdagelse i vor fælles fortid samtidig du går på jagt, der er masser af spor, hvis du alligevel har en eftermiddag eller to på jagtferie, eller nyd dem når du bare er i vores natur.

 

Augustenborg-Tyringe ligger i Mjölkalånga og ejendommens nordlige grænse støder op til Svartevadsbækken hvor Nordens sidste store ridderslag fandt sted 1318.

Erik Menved og Christoffer d. 2. begge konger af Danmark og konge brødre fra Danmark kæmpede mod hinanden præcis ved Augustenborg. 

Mjöka, betyder mælk, og långa betyder tåge, altså mælketåge. Det store slag i 1318 blev standset af en så tæt tåge, at ingen kunne se andet end nogle få meter. Da tågen lettede lå tusinde dræbte soldater og riddere. Det besynderlige navn har været knyttet til byen lige siden. Reelt var striden mellem to danske kongesønner, Christoffer den 2, og Erik Menved regenten i Danmark-Norge, der var brødre. Der har ikke altid hersket ro i de skandinaviske kongeslægter.

 

Slaget ved Mjölkalånga

Nyköpings gjestebud desember 1317 startede en svensk borgerkrig mellom kong Birger Magnusson og en koalisjon av de svenske stormennene som utgjorde deler av det sterke rådsaristokratiet. Ridderen Mats Kettilmundsson tok ledelsen i opprørspartiet som hadde besittet seg de fleste viktige posisjonene gjennom det svenske kongeriket, tvunget svenskekongen på defensiven allerede i begynnelsen av stridighetene.

Den danske kongen Erik Menved sluttet en avtale om militær assistanse med Birger Magnusson som to ganger forsøkt å ta initiativet og to ganger var han slått av de svenske opprørsstyrkene. Etter nederlaget i Slaget ved Söderköping i april 1318 hadde kongen tapte kampen om herredømmet over Sverige. Mats Kettilmundsson som Sveriges mektigste mann ble valgte av rådsaristokratiet til rikets drots og formann 27. juni 1318 og en måned senere var prins Magnus Birgersson tatt til fange ved overgivelsen i Stegeborg som hadde vært beleiret i flere måneder. Tross tilbakeslagene nektet kongen og danskene å oppgi deres kamp.

Fram mot høsten 1318 hadde hertugenes tilhengerne samlet en anselig hær på minst 1 000 mann som marsjerte mot grensen til Danmark. Som leder for svenskenes hæren fant drotsen Mats Kettilmundsson seg sammen med ridderen Knut Prose av Halland, erkebiskop Esger Juul og hertug Christoffer, (senere Christoffer d. 2 af Danmark) broren til danskekongen Erik Menved på landsflyktighet. Mats Kettilmundsson var en erfaren hærfører som blant annet hadde vært i Finland og ledet forsvaret mot novgoroderne. Den svenske hæren gikk over grensen til Danmark via den såkalte «Hollendervegen» som gikk diagonalt fra grensen over Farstorp, Vankiva, Hörlinge, Mjölkalånga, Matteröd, Norra Rörum og videre til Landskrona.

(Hollændervejen er stadig i brug på Augustenborg og mødes inde i skoven og går over Guuldbækken op genne Augustenborgskoven) 

Når den danske kongen Erik Menved fått underrettelser om svenskenes forehavende trukket han opp sine styrkene for å møte svenskene. Ved Svartevadsbäcken gikk den gamle grensen mellom Mjölkalånga len, som tilhørte Roskildes domkapitel og Finja län som tilhørte Lunds erkesete og styres av erkebiskop Esger Juul, en av forgrunnsskikkelsene i den svenske hæren. Dette gjorde at danskene under ledelsen av kongens utsending greve Ludvig Albrektsson av Eberstein gikk i stilling på egen mark på åsen sør om Mjölkalånga og fram til Skälsboke for å vente på svenskene. Når den svenske hæren med Mats Kettilmundsson i spissen kom fram til Svartevadsbäcken, gikk man således i stilling på den nordlige stranden.

Finjasøen gik dengang helt op til Mjölkalånga, hvor afsaltvejen går i dag. Flere af bastionerne er stadig at se dels ved Svartevadsbækken, hvor der er 2 store gravpladser, og hulvejene Finja - Mjölkakljunga er stadig i brug som gangsti.  

 

GØNGEHØVDINGEN  & GÖINGE HERRED

Svend Poulsen Gønge (1610 - 1679) var en danskfriskyttekaptajn, der i omkring 1645 fik tilnavnet Gøngehøvdingen, som leder af snaphanerne i de dansk-svenske krige i 1600-tallet

Han blev født i Gønge - svensk Göinge härrad Skåne. Der drages ofte fejlkonklutioner om hvorvidt han stammede fra Göinge, men dette bør dog ikke betvivles, idet hans gøren og laden har sat sig spor mange steder, og dokumenteres af mange sagn og historier fra netop Augustenborg og omegnen omkring Finjasøen.

Flere steder på Augustenborg Gods har skove og hulveje navn efter denne danske helt, som svenskerne betragtede som en rebel og partisan. Således hedder hulvejen fra Tyringe til Finja - Svend väg, torpruinen oppe i Skogsby skoven ved  Birkebjerg hedder  Hövdingegård.

Blackatorpamossen har ligeledes et krat der hedder Poulsonskrattet - En gedde hedder lokalt en Hövdingejävel, for som det fortælles at -  Gøngehøvdingen snød og lokkede svenskerne efter sig over isen på Finjasøen, hvor de styrtede i og druknede  - 60 mand. I datiden sagde folketroen at gedderne åd folk der styrtede gennem isen. (det var nok nærnere ål)

Blackatorpamossen ligger som bekendt præcis ved den gamle grænse mellem Skåne og Danmark/Sverige, og det hævdes at der ved nattetide er spøgelser med store hatte og fjer der lusker eller rider langs grænsen på jagt efter svenskere....

Svend Poulsens fødselsår er ukendt, (1607 står der på en sten af syv ved Hövdingegård) hvilket dog afkræftes af mange sagn ved Augustenborg - men stedet må være på Björkebjerg Hövdingegpård der ligger i Elgskoven Skogsby 2 km syd for Augustenborg, og på basis af en oplysning om, at han skal have deltaget i 30-årskrigen under Christian 4., sættes det normalt til 1608 - 1610. På egnen anser man det dog for mere sandsynligt det var 1607, da der ligger 7 store i ring på stedet ved husruinen. I en årbog fra 1926 skriver Pastor Torsten Lundberg  at Svend Poulsen var husmandssøn fra Birkebjerg. Fra barnsben blev Svend oplært i gøngernes levevis: han skulle i en alder af otte år overleve tre måneder alene i skoven med gevær, krudt og en jagtkniv. En tradition der stadig er helt normal blandt familierne i Mjölkalånga, der årligt på Göngehövdingedagen sender deres drenge til skovs med jagtkniv og varm chokolade på termoflaske. Drengen der bliver længst i skoven bliver så Göngehövding til næste år. Ofte tager det en til to uger inden drengene kommer hjem. 

Trediveårskrigen

Svend Poulsen, Göngehøvdingen deltog i 1625 i Trediveårskrigen, som soldat i den Hallandske garde. I 1628 var han underkorporal i fynske regiment under Holger Rosenkrantz. Da krigen sluttede i 1629 fik Svend rang som korporal ved fodfolket. Hans utrolige viden om krigsførelse gjorde ham til taktiklægger under oberst Holger Rosenkrantz, der opererede i Holland. Efter et par år i nederlandsk krigstjeneste, vendte han hjem, giftede sig og bosatte sig i Halland. Under sit ophold i Halland, blev han bekendt med den senere berømte gøngeleder Bent Mogensen.

Svend deltog 1644 i Horns krig som overkorporal ved et kompagni fra Gønge herred, som fortrinsvis havde Hallandsås som operationsområde. Svend Poulsen hjalp gøngelederen Bent Mogensen i kampen mod de svenske besættelsestropper, og dusøren på Svends hoved voksede gradvis.

I 1657 var han kaptajn over en eskadrondragoner, som kæmpede mod svenskerne i grænseegnene mellem Skåne og Halland. Her omtales Svend Poulsen i en svensk indberetning fra 1657 som den bortrømte, menederske borger og hallandske rebel - Svend Påvelsen. Han hvervede soldater, skaffede efterretninger og tog fanger i passene på Hallands Ås indtil svenskerne splittede kompagniet i Hemslepasset. På Sjælland kæmpede han i slutningen af 1657-1658. Aftakket i april 1658, men udsendt som partisanleder (især i Øst- og sydsjælland) mod svenskerne ved begyndelsen af Københavns belejring i 1658. Provst Kjetil Norrson i Skibinge sogn skriver, at Svend Gønge og hans partisanstyrker havde formået fra krigens begyndelse at nedlægge ca. 2000 svenske og tyske soldater. Især kæmpede Svend Poulsen indædt bl.a. ved Kronborg i august 1658. Fra sommeren 1658 til vinteren 1659 kæmpede Svend sammen med både gønger og partisaner mod de svenske styrker fra Præstø til Køge. Han flygtede til Nyord og Møn og vendte tilbage til København i 1659. Under Stormen på København havde Svend efter sigende kommandoen over ca. 50 partisaner som beskyttede Nørrevold mod fjenden. Det siges at der døde næsten 200 svenskere i forsøget på at indtage Nørrevold og kun fem partisaner.

Som tak for indsatsen fik han i 1661 overladt brugen af Lundbygård, som han senere fik som ejendom sammen med en gård i Snesere, men han fortsatte som spion for kongen i Skåne. I 1673 måtte han forlade gården og fik en lille årpenge.

I 1675 ved begyndelsen af Skånske krig findes han som landkaptajn på Stevns, og han var i hele krigen 1675-79 med som dansk officer; han fik majorspatent i 1676 (major til fods 13. juli 1676). I begyndelsen af den Skånske Krig i 1676 var han major og tilbød at hverve et kompagni dragoner i Skåne, men blev syg i november, og siden hører man ikke mere fra ham i forbindelse med krigen.

Derefter flyttede han ind i Lundby Gildehus i 1679 og døde tidligst i 1679 og senest i 1691, hvor han omtales som Svend salig. Det siges at Svend Poulsen ligger begravet under Lundby kirkeSlaget.

Augustenborg og Mjölkalånga er derfor med største sandsynlighed fødestedet for den berømte danske helt, som gennem mange år stadig vendte tilbage til skovenes dybe stille ro, jagtede vildsvin, kyssede de lokale piger og drak brændevin med bønderne i Mjölkalånga.


Blandt de slægter der har været ejere af Augustenborg er nævnt, Erik Menved, Christoffer d. 2, August af Vorpommern

(sandsynligvis heraf navnet),  Juul, Rosenkrans, Poulsen, Bygballe, Szabad-Loy og efter udstykninger og sammenlægninger svenske familier og ejes i dag af familien Felician Szabad (Loy) Augustenborg. 


 

SLAGET VED MJÖLKALÅNGA

Den 26. oktober1318 veltet det fram nærmere 1 000 riddere og væpnere i full stridsutrustning ned for bakkene mot Mjölkalånga by og videre mot svenskenes leir med riddere til hests i skinnende rustninger og dragne sverd fra både Danmark og Tyskland. Fotfolket rykte fram med sverd, armbrøst og spyd like etter rytteravdelingene.

Trolig mottok svenskene det første angrepet i beskyttelse på den nordlige stranden for deretter å krysse bakken for å følge etter de retirerende danskene. Det ble en voldsom strid som ledet til at danskenes hærstyrkene ble knust under et tilintetgjørende oppgjør med stor tap på begge sider. Etter den muntlige tradisjonen ble dette det blodigste slaget i Gøinges historie hvilken trolig stemmer.

Ifølge Erikskrøniken ble dessuten 300 riddere og væpnere tilfangetatte etter slaget. Stemmer dette samtidige som det var sagt at skåninger og danskene hadde slåst til siste mann, så bør det ha vært et tap på 700 falne på den danske siden, og regner man dessuten med at omtrent 300 til 500 svensker hadde vært drept eller såret så blir det over 1 000 døde.

Men disse tallene er høyst usikkert likesom antallet på stridende og om hvordan slaget virkelige gikk til. Men slaget var utvilsomt en av de blodigste sammenstøtene i den nordiske historien. I de skånske grensetraktene hadde denne begivenheten for de neste 700 år blitt omtalt med stor aktverdighet og nysgjerrighet.

Etterspillet

Etter slaget startet den svenske hæren et plyndringstog som hjemsøkte hele Skåne mens Helsingborg ble lagt under beleiring. På Falsterbo hadde borgen der blitt inntatt og plyndret av svenskene. Dessuten ble Skanör, Lund og Malmö brannskattet. Dette betyr at de overlevende svenskene måtte ha vært tilstrekkelig mange og i godt skikk for å dele seg opp i mindre og flere avdelinger. Dette tyder også at begge hærene under slaget var av betydelig størrelse. Etter å ha gjort seg ferdig med å plyndre, herje og brannskatte på Skåne dro den svenske hæren tilbake over grensen.

De militære motgangene fikk Erik Menved til å innlede forhandlingene med de svenske opprørerne som med deres herjingstoget hadde fått den politiske virkningen de siktet på, et opphør av fiendtlighetene med danskene. Dette kom med våpenstillstandsavtalen 11. november1318 for tre og et halvt år framover. En forståelse om å ikke støtte de danske opprørerne mot Erik Menved var også inngått mot at kong Birger Magnusson mistet sin alliansen med Danmark. Med dette var den svenske innbyrdeskrigen overstått med seier for opprørerne som den 8. juli 1319 valgte barnet Magnus Eriksson til konge over Sverige.

 

BLACKATORPAMOSSEN GEMMER PÅ LOSHULT SKATTEN

Blackatorpamossen er del af Augustenborg.

Et historisk kup
Kuppet i Loshult er gået over i historien som et eksempel på snaphanernes modstand mod den svenske konge Karl 11. og hans hær, som i 1658 havde overtaget Skåne, efter at området havde været dansk i 800 år.

Den 24. juli 1676 angreb Snaphaner svenskekongens transport af 250 vogne (måske er der blevet pyntet på antallet) og stjal hele krigskassen i form af kobberplader til en værdi af 30.000 rigsdaler - et svimlende højt beløb, som i dag ville svare til 70-80 millioner svenske kroner.. Ved Loshult Kirke står en informationstavle, der fortæller om kuppet.

Den danske hær angriber Skåne
En måned forinden - i juni 1676 - var 14.000 danske soldater gået i land ved Helsingborg og de rykkede hurtigt frem. Den skånske krig (1675-1679) var dermed for alvor indledt. Målet for Christian 5. var at generobre Skåne, Blekinge og Halland, som blev tabt ved Roskildefreden (1658).

Den svenske hær efterlader krigskassen
En del af den svenske hær befandt sig i det nordlige Skåne. Den manglede forsyninger og trak sig tilbage op mod Småland. Ved denne tilbagetrækning blev et stort antal vogne med ammunition, den svenske konges telt og krigskassen med soldaternes lønninger stående ved Loshult Kirke, tæt på grænsen til Småland. Den danske hær befandt sig i Landskrona, så svenskerne har følt sig sikre her i det nordlige Skåne. De 250 vogne blev kun bevogtet af omkring 20 svenske soldater.

Angrebet på den svenske transport
Hurtigt rygtedes det blandt bønderne i området, at kongens krigskasse stod næsten ubevogtet i Loshult. Bønderne sendte ryttere til Landskrona for at få hjælp af den danske hær, og efter et par uger samledes et mindre antal danske soldater og 150 bønder fra Osby, Loshult, Hästveda og Broby sogn i Nordskåne for at indlede et angreb mod svenskekongens transport. Nogle snaphaner var bevæbnet med bøsser, andre med kæppe.

De svenske soldater, som bevogtede transporten, blev totalt overrumplet af angrebet. Ved det første angreb faldt ni svenske soldater, hvorefter de øvrige trak sig tilbage over grænsen til Småland. Snaphanerne kastede sig nu over de efterladte vogne.

Ligger krigsskatten stadig gemt i jorden?
Efter krigen forsøgte Karl 11. at opspore sine kobberplader, men kun et fåtal dukkede op igen. Enkelte bønder blev taget til fange og dødsdømt for at have deltaget i kuppet, men alle blev senere benådet af kongen. Bønderne har sikkert skjult kobberpladerne i jorden. Så sent som i 1996 fandt man 10 kobberplader nord for Loshult, da man skulle plante skov.

Selv i dag leder skattejægere efter byttet. Man går ud fra, at de fleste af

kobberpladerne blev gravet ned lige efter kuppet, og at mange af dem stadig ligger i jorden.





 

 

Lindehult & Store Skarasjö er en del af Augustenborg Gods

KRÅKMÅLA KIRKE & SOGN HØRER TIL LINDEHULT - DENNE TRÆBYGGEDE KIRKE ER SVERIGES SMUKKESTE SPÅNBEKLÆDTE KIRKE.
Knytte til den Hellige Birgeitta, der havde slægtninge netop her, har kirken stor historisk værdi. Besøg denne hvis du vil se tømmer & håndværk fra 1600 den er helt fantastisk - og ligger som et Torneroseslot i det smukkeste område. 
Den kilde - Birgitta Kilden - der er hos Mor Annas hus siges af bringe underværker og måske er den velsignet af denne Sveriges eneste helgen - der stiftede en endnu eksisterende nonne-orden på Vadstena og i Rom. At hun har været på Lindehult og i området er helt sikkert. Kilden er vandgivende sommer og vinter og fryser aldrig til. 
Prøv om du kan finde den - den ligger 20 m fra huset mod nord, dybt i stenene. 



ABODA KLINT SKI OG LIFT - FOR SJOV OM VINTEREN. 
SKISPORTSSTEDET ABODA KLINT 10 KM VÆK. ER DI I OMRÅDER KAN DER LEJES SKI OG KÆLK - SUPERSJOVT FOR HELE FAMILIEN, SOMMEREN KAN MAN BESÆGE OG NYDE OMRÅDETS SKØNHED.     

 

LINDEHULT ER EN HISTORISK EJENDOM MED FLERE GAMLE NEDLAGTE TORP OG HELDIGVIS EN MERE STILLE HISTORIE.

 

Mor Annas hus - Old Anna´s cottage

 

En gammal man och hans hustru bodde i en liten stuga långt inne i skogen. På somrarna lyste alla sorters blommor i trädgården och från alla håll kom folk för att titta på prakten. Aldrig hade man sett så mycket blommor ute i skogen. Blomstermor kallades den gamla kvinnan. På det sättet skulle en saga kunna börjar och det gör också en - sannsagan om klockmakaren och mångsysslaren August Johannson och hans hustru Anna i Alsterbro.

Mor Anna som hon också kallades var en gumma som levde med naturen. Hon tillverkade sina egna patentmediciner av vad naturen gav. Denna medicin bidrog till att hon inte behövde belasta sjukvården. Tidigt om morgonen hon var ute och vårdade sina växter. Både växterna och Anna levde ett behagligt liv in på 1960-talet. Då var Anna närmare 90 år.

Top   |   Back

Hälsoskogen 

 

Ett projekt som vi startade tillsammans med Nybro kommun och Länsstyrelsen i Kalmar Län under 2005. Alsterbro skola är redan idag en miljöskola utsedd av skolverket vi har också ett samarbete med miljöintresserade skolor runt Östersjön. Våra elever och personal tycker att detta med skolskog är en naturlig fortsättning på vårt miljöarbete. Alsterbro skola har då genom samarbete med Skogsvårdsstyrelsen tagit fram en skolskog. Skolan har fått lov att använda sig av mark på Lindehult 1:9 (ca 30 hektar). Marken har ett skiftande kulturlandskap att erbjuda och ligger på gångavstånd från skolan. Artrikedomen i området är stor, bl.a. finns en del sällsynta lavar. Syftet med projektet är att ge våra elever (ålder 3 år upp till 16 år) en positiv och glädjefylld upplevelse av naturen i ett skiftande kulturlandskap. Ett vidare mål är att inspirera elevernas föräldrar och innevånarna runt Alsterbro skola hur lärorikt och hälsosamt det är att kunna vistas i skogen.

För att kunna genomföra arbetet måste det ske en inventering av flora, fauna och naturvärdet i området. För att kunna klara av denna inventering måste vi ha extern hjälp. När inventeringen är färdig ska resultatet kunna sammanställas i en broschyr. En viktig del är då att personalen får en grundlig utbildning på det framtagna materialet.

Arbetet vidare blir framtagande av informationsmaterial som kan användas av alla åldrar, från de lägre åldrarna till vuxenvärlden. Resultatet ska bli att det anordnas olika typer av naturslingor som ger kunskap och stimulans. Arbetet med framtagandet av informationsmaterial kommer personalen med hjälp av eleverna kunna göra.

Kräftor - Cray-fishing

 

Alsterbro skola är en miljöskola i ett litet brukssamhälle omgiven av skog och vatten. Vi använder oss av våra utemiljöer i undervisningen, t.ex skolskogen, fisket och bruksmiljön.
Varje hösttermin fiskar vi kräftor. Fisket planeras gemensamt med skolbarnen, vi betar burarna, flyttar båtarna till fiske-platsen och kollar flytvästarna, som är ett måste när vi fiskar.
På em ror vi ut och lägger vår burar där vi planerat, sen handlar vi salt och dill som används när vi ska koka kräftorna.
På morgonen kl 8 träffas vi igen och tar upp burarna. Då sorterar vi bort för små kräftor som vi släpper tillbaka i igen. Sedan lär barnen sig mer om hur kräftorna lever och ser ut, t.ex skillnaden på hon- och han kräftor. Efter fisket är barnen med och kokar kräftorna i vatten med salt och dill. Kräftorna ändrar då färg från svart brunröd till klart röd. Efter koket fryser vi ner dem och sparar dem till alla elever fått möjlighet att fiska. Sedan brukar vi ha en kräftskiva i samråd med skolköket.

Top   |  Back

Energy

 

Närheten till vatten har alltid haft stor betydelse för vårt samhälle. Alsterbro är ett litet industrisamhälle uppbyggt kring Alsterån och Stora Hindsjön. Tillgången på vatten har gett oss energi till att driva industrier med, samt ett rikt friluftsliv med bad, fiske m.m.


MELLANKÄRR
En af den største om mest kendte ejendomme i Torsås - kendt siden svenskekrigene, hvor dragoner gerne tog ophold på denne ejendom.
Dele af forhandlingerne mellem danskerne og svenskerne skulle være holdt på Mellankärr i 1645, hvor stedet trakterede med vildt fra skoven til Corfitz Ulfeldt og den svenske general Wachtmeister. Herefter et større drikkekalas, hvor der blev spillet kort og hygget til morgenen, hvorefter freden blev underskrevet i Brömsebro  6 km væk. Det var en fred til gavn for Danmark - vi beholdt Skåne, Halland (i forlening i 30 år til Sverige, men så tilbage til Danmark) Blekinge og måtte kun afgive Bohus Län. Småting i forhold til freden i 1658 hvor alt blev mistet.
Det menes at Ulfeldt havde svoret på aldrig at ville krig med svenskerne mere, og derfor drog han senere i landflygtighed der efter 1658. Om Ulfeldt var landsforræder eller gentleman er spørgsmålet - klog var han, men Frederik den 3, skulle i hvert fald aldrig gået i krig med ´Sverige - da tabte vi Skåne, Halland og Blekinge for altid, måske senere også Norge på den bekostning. 

Mellankärr var en af de store ejendomme og altid først med at få moderne sager og bekvemmeligheder på egnen -  malkemaskiner, traktorer, bil, og fjernsyn som børnene i området spændt kom så i begyndelsen af 50-erne. I 1964 blev ejendommen ramt af lynet og den prægtige 2 etagers hovedbygning samt den ene sidebygning brændte ned til grunden - ilden kunne ses i Torsås 6 km væk.
Tilbage er porthuset, den sydlige del af den engang 110 m lange lade, den ene sidebygning Jakthuset" der er fra år 1600. Omgående blev der opført et nyt stuehus i 1965 -
 "Villaen" - der var hybermoderne på tiden 1964-65. Denne bygning er stadig nu 50 år efter entakt med tidens moderne bekvemmeligheder - interiør bevares ligeledes teaktræsmøbler med ternet stof, reolsystemer m.m. på Augustenborg . Huset er arkitekttegnet og tegnet af Arkitekt og Ingenørhuset Petterson i Kalmar. Smart i tidens ånd - ikke for stort, men med 5 værelser, stor spise og stue i et, masser af indbyggede skabe. Egetræsgulve og venyl - helt moderne i værelserne. Huset ønskes bevaret til senere fredning da man ikke finder disse huse unden en modernisering. Brændecentralvarme kombineret med olie - det var glade tider dengang for energikrisen. I dag er der el og moderne brændefyr. 
På Mellankärr findes en samling af gamle redskaber til marken. I skoven står familiens gamle bil - Vanguard. Bag Villaen er en jordkælder - naturligvis med frysehus fra 1955.
Mellankärr grænser mod nord op til en større naturpark, der er en naturlig overgang fra de kuperede skove med løvtræ, eg og store klipper. Den største "ledeblok" en sten istiden har flyttet på på en bakketop hedder "Lokestenen" og er anslået at veje 250 tons. Ejendommer er således med sin gamle historie og moderne landbrug særdeles bevaringsværdig og stilheden er med skønheden slående for enhver. 
  

Visslemyr - Ängatorpet

Boganis skriver om "Urfuglejagt i Småland". Han tilbragte dage på myren med hund og bøsse, og boede efter sigende på Öjhult Sätteri hvorunder Ängatorpet var jagthus i 1800-tallet. Urfugle kan stadig ses fra "Fugle kojen" der ligge en km ude i myren, hvor urfuglene samles for solopgang ikke alene i parringstiden april-maj, - på skoggerpladsen, men også de fleste andre måneder.
 Skoggerpladsen - der er iøvrigt 2 - en stor i nord og en lille i syd er enestående i sin karakter, og der se ankomme 6-10-op til 18 urfugl haner "Tupper" til kamp om en enkelt eller flere høners gunst.
 Find inspiration til en jagttur hos en af Danmarks største jagtforfattere Boganis.
Ligeledes har nulevende største jagtforfatter Silvanus flere gnage besøgt Augustenborg på jagt - en stor del af Silvanus bøger findes signeret på godsets bibliotek.
Ängatorpets bibliotek og bogsamling består af mere end 300 digtsamlinger fra 1800-1975. Beliggenheden øde i den smålandske natur giver ro til eftertanke, filosofi og naturoplevelser.     



SILVANUS

Den berømte og kendte jagtforfatter besøgte Augustenborg på flere jagter. Hans skønne historier om jagt og naturen underholdte diverse jagtselskaber.

Især huskes denne :   Aksel og Knud var på rævejagt, hunden lå foran ræven nede i graven, der skete intet. "Vi graver ned til den"  Det blev hentet spade og gravningen startede, til de traf ned på ræven der viste sig at være en grævling. En brok.

Geværet var smidt og Aksel var hurtig -  sprang ned i hullet - fat om brokken, og op - han holdt den foran sig på maven rundt om brokkens mave, "Du må ikke skyde - slå den med spaden - Aksel kæmpede vildt med brokken, der bestemt ikke synes om at blive holdt på maven, så den både rev og bed fra sig - slå for satan !

Knud svingede spaden, men brokken var snu, den dukker sig, " Av for H... - slå igen"  igen dukkede brokken sig, og ved 3 slag slap Aksen brokken - "Nu ka a ik hållen mer"  brokken gik fri - sådan skal det være engang i mellem.



Diane - jagtens gudinde står på Augustenborg og spejder efter om Gøngehøvdinge, eller ridderne spøger om natten.

Overskrift 1

SLAGET VED AUGUSTENBORG 

700 ÅR  1318-2018  

Augustenborg omfatte r i dag 6 (7) større  ejendomme alle med flere historiske meget interessante steder – vi giver derfor et par små sammendrag fra forskellige historiske værker.

 

Augustenborg ejendomme er over 3300 tdr. land jagtområder med skov & landbrug.

Augustenborg Gods har flg gårde: 

Lindehult

Mellankärr

Blackatorp

Visslemyr

Svängsta 

Augustenborg 

Jelnia  

Ydermere er der jagtområder med jagt aftaler, lejet eller forpagtet på over 3600 tdr. land. 


Historie  

Skåne, Halland, Blekinge & Småland er de områder hvor danskerne og svenskerne i århundreder har sloges om magten til Nordens kornkammer - Skåne. De der havde kontrol over disse områder styrede Norden økonomisk. Indtil 1658 var områderne danske, men kampzoner næsten som Palæstina er i dag. Ligeledes var det i disse områder senere, hvorfra en meget stor del af udvandringen til USA udgik fra , hen ved 800.000 personer,  i 1850 til 1914. Hungersnød og overbefolkning sammen med en kæmpe propaganda resulterede i udvandringen, hvor folk forlod gården og drog vestpå. Ruinerne ligger stadig rundt om i skovene, og de mange stengærder i skovene er gamle folde til kreaturer og svin.

Augustenborg ligger i Mjölkalånga og ejendommens nordlige grænse støder op til Svartevadsbækken, hvor Nordens sidste store ridderslag fandt sted.

Mjöka, betyder mælk, og långa betyder tåge, altså mælketåge. Mjølkalånga. Det store slag blev standset af en så tæt tåge, der trak ind fra Finjasøen, at ingen kunne se andet end nogle få meter. Da tågen lettede lå tusinde dræbte soldater og riddere. Det besynderlige navn har været knyttet til byen lige siden.

 

Slaget ved Augustenborg - Mjölkalånga

I Danmark har man én historie og i Sverige en anden: Nyköpings gjestebud desember 1317 startet en svensk borgerkrig mellom kong Birger Magnusson og en koalisjon av de svenske stormennene som utgjorde deler av det sterke rådsaristokratiet. Ridderen Mats Kettilmundsson tok ledelsen i opprørspartiet som hadde besittet seg de fleste viktige posisjonene gjennom det svenske kongeriket, tvunget svenskekongen på defensiven allerede i begynnelsen av stridighetene.

Den danske kongen Erik Menved sluttet en avtale om militær assistanse med Birger Magnusson som to ganger forsøkt å ta initiativet og to ganger var han slått av de svenske opprørsstyrkene. Etter nederlaget i Slaget ved Söderköping i april 1318 hadde kongen tapte kampen om herredømmet over Sverige. Mats Kettilmundsson som Sveriges mektigste mann ble valgte av rådsaristokratiet til rikets drots og formann 27. juni 1318 og en måned senere var prins Magnus Birgersson tatt til fange ved overgivelsen i Stegeborg som hadde vært beleiret i flere måneder. Tross tilbakeslagene nektet kongen og danskene å oppgi deres kamp.

Fram mot høsten 1318 hadde hertugenes tilhengerne samlet en anselig hær på minst 1 000 mann som marsjerte mot grensen til Danmark. Som leder for svenskenes hæren fant drotsen Mats Kettilmundsson seg sammen med ridderen Knut Prose av Halland, erkebiskop Esger Juul og hertug Christoffer, (senere konge af Danmark Christoffer d. 2.) broren til danskekongen.

Erik Menved var i krig i Tyskland, udskrev skatter i urimelig grad overalt han kom frem, og vandt reelt intet ved sine forsøg på at få områder syd for grænsen til Danmark. Erik Menved var den reelle pantsætter af Danmark til de tyske grever, og ikke Christoffer, der jo overtog et ”fallitbo” efter broderen. Christoffer blev valgt til konge i Danmark allerede 1319 i Viborg, så helt uret har han nok ikke haft i, at gøre oprør mod sin broder.

Vi ved at Erik Menved havde mange børn, der alle døre som spæde, og i 1318 – sammen år som slaget på Augustenborg mistede han og dronning Ingeborg under en køretur på Jægerspris på Sjælland deres 4 månders gamle søn som hun tabte – Erik Menved døde allerede i 1319, barnløs,  og det demokratiske valg i Viborg resulterede i at Christoffer – den oprørske lillebroder – blev valgt Danmarks konge.

Urolige tider fulgte, de tyske grever ejede Danmark, Christoffer havde mere end rigeligt at gøre med gæld, interne problemer, men resultatet blev at hans søn Valdemar Atterdag fik hele æren og bragte Danmark på fode igen.      

Slaget ved Augustenborg. Mjölkalånga. 700 år. 

Om hærførerne mødtes – de to brødre Kong Erik Menved og Hertug Christoffer d. 2 af Halland – begge Danmarks konger ved vi ikke. Det gjorde ægte riddere for en fair kamp før et slag, men det kan man gisne om, i hvert fald så der anderledes ud på denne tid – Finjasøen gik helt op til indkørslen til alleen op Augustenborg, og de forskellige skanser har været i skovene, på hulvejene og rundt om ved Guldbækken, Svartevadsbækken og bakkerne, på Hollændervejen, der går op gennem vore skove.

Det har været de sidste riddere i Danmark-Sverige før renæssancen tager over – Augustenborg med sine meter tykke mure står som et levn – stadig i 3 stokværk, i kælderen med meter tykke mure i kvadre, tilhugne kampesten, men ombygget til ukendelighed af mange ejeres behov for moderne faciliteter – køkkenet er dog stadig i klæderen, hertil en kæmpe ovn – teglene er samme som i Finja kirke – små munkesten, syldsten om andre levn fra denne tid, ses kun lidt i omgivelserne, men skanserne ses i skovene, og landsbyen Mjölkalånge er indskrevet i den Svenske historie, for de vandt – mens danskerne græmmes over de to kongebrødres krig.    

Erik Menved var på landsflyktighet. Mats Kettilmundsson var en erfaren hærfører som blant annet hadde vært i Finland og ledet forsvaret mot novgoroderne. Den svenske hæren gikk over grensen til Danmark via den såkalte «Hollendervegen» som gikk diagonalt fra grensen over Farstorp, Vankiva, Hörlinge, Mjölkalånga, Matteröd, Norra Rörum og videre til Landskrona.

Når den danske kongen Erik Menved fått underrettelser om svenskenes forehavende trukket han opp sine styrkene for å møte svenskene. Ved Svartevadsbäcken gikk den gamle grensen mellom Mjölkalånga len, som tilhørte Roskildes domkapitel og Finja län som tilhørte Lunds erkesete og styres av erkebiskop Esger Juul, en av forgrunnsskikkelsene i den svenske hæren. Dette gjorde at danskene under ledelsen av kongens utsending greve Ludvig Albrektsson av Eberstein gikk i stilling på egen mark på åsen sør om Mjölkalånga og fram til Skälsboke for å vente på svenskene. Når den svenske hæren med Mats Kettilmundsson i spissen kom fram til Svartevadsbäcken, gikk man således i stilling på den nordlige stranden.

Slaget

Den 26. oktober1318 veltet det fram nærmere 1 000 riddere og væpnere i full stridsutrustning ned for bakkene mot Aggustenborg og Mjölkalånga by og videre mot svenskenes leir med riddere til hests i skinnende rustninger og dragne sverd fra både Danmark og Tyskland. Fotfolket rykte fram med sverd, armbrøst og spyd like etter rytteravdelingene.

Trolig mottok svenskene det første angrepet i beskyttelse på den nordlige stranden for deretter å krysse Augustenborg bakken for å følge etter de retirerende danskene. Det ble en voldsom strid som ledet til at danskenes hærstyrkene ble knust under et tilintetgjørende oppgjør med stor tap på begge sider. Etter den muntlige tradisjonen ble dette det blodigste slaget i Gøinges historie hvilken trolig stemmer.

Ifølge Erikskrøniken ble dessuten 300 riddere og væpnere tilfangetatte etter slaget. Stemmer dette samtidige som det var sagt at skåninger og danskene hadde slåst til siste mann, så bør det ha vært et tap på 700 falne på den danske siden, og regner man dessuten med at omtrent 300 til 500 svensker hadde vært drept eller såret så blir det over 1 000 døde.

Men disse tallene er høyst usikkert likesom antallet på stridende og om hvordan slaget virkelige gikk til. Men slaget var utvilsomt en av de blodigste sammenstøtene i den nordiske historien. I de skånske grensetraktene hadde denne begivenheten for de neste 700 år blitt omtalt med stor aktverdighet og nysgjerrighet.

Etterspillet

Etter slaget startet den svenske hæren et plyndringstog som hjemsøkte hele Skåne mens Helsingborg ble lagt under beleiring. På Falsterbo hadde borgen der blitt inntatt og plyndret av svenskene. Dessuten ble Skanör, Lund og Malmö brannskattet. Dette betyr at de overlevende svenskene måtte ha vært tilstrekkelig mange og i godt skikk for å dele seg opp i mindre og flere avdelinger. Dette tyder også at begge hærene under slaget var av betydelig størrelse. Etter å ha gjort seg ferdig med å plyndre, herje og brannskatte på Skåne dro den svenske hæren tilbake over grensen.

De militære motgangene fikk Erik Menved til å innlede forhandlingene med de svenske opprørerne som med deres herjingstoget hadde fått den politiske virkningen de siktet på, et opphør av fiendtlighetene med danskene. Dette kom med våpenstillstandsavtalen 11. november1318 for tre og et halvt år framover. En forståelse om å ikke støtte de danske opprørerne mot Erik Menved var også inngått mot at kong Birger Magnusson mistet sin alliansen med Danmark. Med dette var den svenske innbyrdeskrigen overstått med seier for opprørerne som den 8. juli 1319 valgte barnet Magnus Eriksson til konge over Sverige.

Christoffer d. 2 blev Konge af Danmark – og gav ordre til at bygge Augustenborg på bakken mod udsigten til Finjasøen, hvor mange trofaste riddere kæmpede deres sidste kamp. 

Stadig høres slaget langs Guldbækken, hvor det tit spøger ved nattetid. På Spången skal man ikke gå efter 12 om natten uden at være bevæbnet, og i måneskinnet glimter guldringe i Guldbækken, som de kæmpende riddere i sidste sekund har smidt fra sig for ikke at give den ære til fjenden, at medbringe et trofæ. Raslen med brynjer og rustninger samt hovslag kan til tider holde de tættest boende søvnløse i dagevis. På visse steder vil intet gro, og andre steder pryder de smukkeste ask, eg og lindetræer området.

Overtroen siger også, at man ikke skal nærme sig vandfaldet – Ravinen - den 26. oktober, der flytter de kæmpemæssige sten sig, og ruller en tand ned af bakken, og endnu større kommer frem af bakkerne. Rumlem høres kilometer væk. Kun en jomfru kan bøje sig for at samle en guldring op i Guldbækken, når hun ser den, andre får en ti tons store klipper over sig, og forsvinder.

 

Augustenborg har kontakt til Østersøen.

Fragtkærrer og pramme kunne fragte varer og ting fra Augustenborg og direkte til Østersøen. Via Svartevadsbækken, kunne man passere Finjasøen, via Almåen til Helgeåen, der går gennem Skåne og munder ud på Østersøen lidt syd for Åhus – Ålekysten, hvor man i middelalderen fiskede og saltede ål til det sydlige Europa – turen er mulig i dag i kano eller kajak på er par dage.

Svartevadsbækken har altid haft stor betydning for Augustenborg- det var op til 1950 borgens vandforsyning, og man fragtede dagligt vand til husholdning og dyr.

 

 

BLACKATORPAMOSSEN GEMMER LOSHULT SKATTEN

Blackatorpamossen er del af Augustenborg.

Et historisk kup
Kuppet i Loshult er gået over i historien som et eksempel på snaphanernes modstand mod den svenske konge Karl 11. og hans hær, som i 1658 havde overtaget Skåne, efter at området havde været dansk i 800 år.

Den 24. juli 1676 angreb Snaphaner svenskekongens transport af 250 vogne (måske er der blevet pyntet på antallet) og stjal hele krigskassen i form af kobberplader til en værdi af 30.000 rigsdaler - et svimlende højt beløb, som i dag ville svare til 70-80 millioner svenske kroner.. Ved Loshult Kirke står en informationstavle, der fortæller om kuppet.

Den danske hær angriber Skåne
En måned forinden - i juni 1676 - var 14.000 danske soldater gået i land ved Helsingborg og de rykkede hurtigt frem. Den skånske krig (1675-1679) var dermed for alvor indledt. Målet for Christian 5. var at generobre Skåne, Blekinge og Halland, som blev tabt ved Roskildefreden (1658) .

Den svenske hær efterlader krigskassen
En del af den svenske hær befandt sig i det nordlige Skåne. Den manglede forsyninger og trak sig tilbage op mod Småland. Ved denne tilbagetrækning blev et stort antal vogne med ammunition, den svenske konges telt og krigskassen med soldaternes lønninger stående ved Loshult Kirke, tæt på grænsen til Småland. Den danske hær befandt sig i Landskrona , så svenskerne har følt sig sikre her i det nordlige Skåne. De 250 vogne blev kun bevogtet af omkring 20 svenske soldater.

Angrebet på den svenske transport
Hurtigt rygtedes det blandt bønderne i området, at kongens krigskasse stod næsten ubevogtet i Loshult. Bønderne sendte ryttere til Landskrona for at få hjælp af den danske hær, og efter et par uger samledes et mindre antal danske soldater og 150 bønder fra Osby , Loshult, Hästveda og Broby sogn i Nordskåne for at indlede et angreb mod svenskekongens transport. Nogle snaphaner var bevæbnet med bøsser, andre med kæppe.

De svenske soldater, som bevogtede transporten, blev totalt overrumplet af angrebet. Ved det første angreb faldt ni svenske soldater, hvorefter de øvrige trak sig tilbage over grænsen til Småland. Snaphanerne kastede sig nu over de efterladte vogne.

Ligger krigsskatten stadig gemt i jorden?
Efter krigen forsøgte Karl 11. at opspore sine kobberplader, men kun et fåtal dukkede op igen. Enkelte bønder blev taget til fange og dødsdømt for at have deltaget i kuppet, men alle blev senere benådet af kongen. Bønderne har sikkert skjult kobberpladerne i jorden. Så sent som i 1996 fandt man 10 kobberplader nord for Loshult, da man skulle plante skov.

Selv i dag leder skattejægere efter byttet. Man går ud fra, at de fleste af

kobberpladerne blev gravet ned lige efter kuppet, og at mange af dem stadig ligger i jorden.


 


 

Lindehult & Store Skarasjö er en del af Augustenborg Gods

LINDEHULT ER EN HISTORISK EJENDOM MED FLERE GAMLE NEDLAGTE TORP OG FORTIDSMINDER - GÅRDEN ER FRA MIDDELALDEREN, OG ET SMUKT TORNEROSESLOT MIDT I SMÅLAND. 

KRÅKSMÅLA LINDEHULT SOGN - OMFATTER EN SJOV OPLEVELSE, DA ALENE BYGNINGERNE HÅNDVÆRKSMÆSSIGT ER FANTASTISKE - FRA FØR MOTORER, SAVE, ELSKRUETRÆKKERE OG MODERNE VÆRKTØJ - HUSENE ER LAVET MED BILER, NAGLER OG HÅNDSMEDEDE SØM. 
 
Sveriges smukkeste kirke Kråksmåla Kirke
Se Sveriges smukkeste trækirke - 8 km fra Lindehult - hvad enten du tror på Diana, Thor eller den kristne Gud - kan man ikke undgå at blive bjergtaget ad denne helt unikke, underskønne, enkle håndlavede kirke i træ.

Den hellige Birgitta - Sveriges eneste helgen - havde familie på Kråkmåla - Lindehult, og den nærliggende Kråkmåla kirke, 8 km, er derfor et besøg værd - det er Sveriges smukkeste trækirke, beklædt med spåner og ganske unikt bygningsværk med en lang historie. Den skal ses.  

  Kråksmåla kirke  er en   kirkebygning  i   Kråksmåla  i   Växjö stift  . Den er sognekirke i   Kråksmåla menighed  .

Kirkebygningen

Kirken er en spånklædt åttkantig tømmerkirke med tresidige udbugtninger. Byggeriet blev i 1761 indledt under ledning af Magnus Svensson. [På pladsen stod tidligere et kapel. [Kirken, som har Näshults kirke som forlæg, [blev indviet i 1762 . Kirken består af et langhus som er blevet opført i liggetømmer med en direktehældende korvej i øst og sakristi i nord. To våbenhuse det en i vest og det anden på langhusets sydlige side er blevet bygget i skiftesverkkonstruktion . Kirkens interiør er afsalkirkekarakter med fladt trætag. Tidligere var kirkens tag forsynet med malerier som blev udført i året 1766 af malersvend Zelander på opdrag af kronolensmand Samuel Nobenschöll . I året 1839, sandsynligvis i forbindelse med kirkens renovering, blev flertallet af disse skrabet bort, kirken blev hvidmalt og den eneste tilbageværende vægmaling, altertavlen , blev skjult bag en tavle. [Tavlen blev sidenhen fjernet og den på blev malede altertavle fremlagdes. I forbindelse med en renovering i 1830'erne blev vinduerne udvidet.

Inventarier

Der findes en middelaldertræskulptur, forestillende Sankt Göran og dragen. Birgittaskabet er produceret under 1400-tallet senere del af Lübecksbildhuggeren Stenrath Dåbskålen er produceret af Sven Palmqvist ved Orrefors glasværk og blev indkøbt i 1956. Skulpturen i Birgittaskabet afbildes på et svensk frimærke fra 2003. [. Blandt de øvrige middelalderindbo findes to Madonnabilleder fra 1400-tallet, hvoraf det ene menes at være et rhenlændskt arbejde, mens den anden er overslæmmet med hvid farve. Et krucifiks dateres til 1500-tallet . Kirkens altertavle er som allerede er blevet nævnt malet direkte på korvejene. Tavlen har en korsfæstelseemotiv og omgives af dekor i form af draperimåninger. Den er formodentlig udført af Johan Hindrik Wadstens svend Zelander. Den nuværende prædikestol , som indeholder dele fra en ældre prædikestol, kom til i 1839. Den lukkede bænkeindretning fra kirkens byggetid er delvis tilbage, ligesom tribunebarrieren. Ved renoveringen 1954 blev alterringenaf en helt ny, tresidig erstattet med spejle i felterne. 

Den hellige Birgitta havde familie i Lindehult Kråksmåla sogn, og det menes at det var på Lindehult der kun ligger 7 km fra Kråksmåla Kirke. St. Birgitta - er Sveriges eneste helgen, og levede i 1300 tallet, og grundlagde en nonneorden med hendes navn. En kilde på Lindehult menes at have helbredende virkning - Birgitta Kilden, men den har været svær at finde. Om det er kilden ved Det Lille Torp er ikke umuligt - der er i hvert fald frisk, rent vand hele året uanset frosten er - 20 gr.

 


 

Mor Annas hus - Old Anna´s cottage

En gammal man och hans hustru bodde i en liten stuga långt inne i skogen. På somrarna lyste alla sorters blommor i trädgården och från alla håll kom folk för att titta på prakten. Aldrig hade man sett så mycket blommor ute i skogen. Blomstermor kallades den gamla kvinnan. På det sättet skulle en saga kunna börjar och det gör också en - sannsagan om klockmakaren och mångsysslaren August Johannson och hans hustru Anna i Alsterbro.

Mor Anna som hon också kallades var en gumma som levde med naturen. Hon tillverkade sina egna patentmediciner av vad naturen gav. Denna medicin bidrog till att hon inte behövde belasta sjukvården. Tidigt om morgonen hon var ute och vårdade sina växter. Både växterna och Anna levde ett behagligt liv in på 1960-talet. Då var Anna närmare 90 år.

Kräftor - Cray-fishing

 

Top   |  Back

På bukkejagt kan du nedlægge vildsvin, og omvendt - alt aftales til en fast lav pris inden du tager afsted.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

05.11 | 16:26
GULD OG GRØNNE SKOVE har modtaget 2
15.07 | 15:32
FOTO har modtaget 1
21.06 | 10:08
FILM OM AUGUSTENBORG har modtaget 3
13.01 | 13:48
LINDEHULT BILLEDER har modtaget 5
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE