TURISME HYGGE I SVERIGE

MASSER AF SJOV

SMÅLAND OG SKÅNE HAR ALT

Her er blot lidt tips og ideer til en aktiv eller afslappet ferie - det vælger du selv - du har naturen og et vidunderligt uspoleret landskab, små byer og de underskønne huse, gårde, herregårde, sätterier og samtidig shopping alle ugens dage i de store kæder. 

Älmhult - IKEAS hovedkvarter med en af verdens største IKEA forretninger - alt i byen bærer præg af dette verdensomspændende firma - bestemt et besøg værd.

Loppis - masser af steder når du kører tur er der loppis - loppetorv - her finder du antikviteter blandet med ragelse - man kommer langt med en 20er , en halvtredser for en stol og lidt mere for en 100 årig gammel kobberkaffekande. Prøv Annas Loppis - Hamneda.

Naturen er fantastisk - husene vidunderlige - det er super romantisk - og køb ind hos  købmanden i Sdr. Ljunge - især sidste har godt udvalg af kød samt bensin station.

Søer er til at fiske i, og der er fisk, lej en kano eller båd eller fisk fra kanten af søerne, eller åen Lagan - Alsteråen, Store Skarasjö, børn må gerne - voksne skal løse fiskekort i turistinfo/tankstationer/købmanden i Hamneda og købmanden Sdr. Ljunge.

Golf er der sjældent over 10 km til nærmeste 18 hullers bane - der er mange baner indenfor kort afstand overalt i det sydlige Sverige.
En af Skånes smukkeste golfbaner ligger 5 km fra Augustenborg og Konopiste - desuden er der 10 km til Hässleholm Golfklub - Golf er simpelthen superbilligt go banerne er udfordrende og med gode faciliteter og klubhuse, hvor kaffen og frokosten er væsentlig billigere end man er vandt til.  


Lej en kano på Lagan - der går gennem Hamneda, eller spis frokost om sommeren på Lagan i båd fra Sdr. Ljunge.

Jagt er udenfor døren - vi råder over 2492 tdr. land - Visslemyr, Augustenborg. se www.augustenborg-gods.dk  fra 750,- pr dag når du bor i Ängatorpet.

Svampe - bær - blomster - allemandsretten giver dig lov til med hensyn at gå overalt. Vis hensyn det gør alle, vær stille i naturen, så ser du dyrene - kommer farmor med en flok skrigende unger, der slås om en vingummi - lister dyrene væk.
Skal du se dyrene er det en ide at køre aftentur i skumringen eller ved solopgang - langsomt, stop op og vent i de store lysninger - pludselig er de der.

Älmhult, Ljungby, Hässleholm og Markaryd er gode handelsbyer - priserne er ca. 20-30 % billigere end i Danmark. Der er turistinformation i alle 3 byer. Laganland ved E4 har elgpark og stor turistinfo.

High Chaparel - cowboybyen er en dagsudflugt værd - kun sommer og check åbningstiderne - hele familien har det super sjovt. Det er en super heldagsudflugt.

Elgparker - nærmeste i Hamneda, hvis det mislykkes i naturen, men det er ikke helt det samme. Prøv det med bilturen i skumringen - sommer og vinter er chancen der .

Nyd roen og det langsomme tempo - der sådan lidt Vestjylland over Sydsverige - køb ved vejene, mange sælger et eller andet.

På Ängatorpet og i vore andre huse er der brochurer, hvor der er god orientering - det er også familie ferie.

Biltosser - besøg et par bilhandlere og du bliver imponeret over priserne - 30 % af hvad de koster i Danmark - benzin er tit 50 - 100 øre billigere. Bilskat og forsikringer vel kun 20 % af Danmark.

Et lille bål hjælper udenfor huset mod myg og knot, lidt vådt græs på - det er ikke så dårlig en ide.
Grill pølserne - så er der fest. I har pludselig tid til hinanden. Men leger og hygger sammen.
 
Steg pølser over ilden med ungerne - de svenske korver er fremragende.
Grill de fangede aborrefiletter som forret - og et par panbiffer bagefter - så er middagen reddet. 

Selv om solen altid skinner i Småland og Skåne er en tur i godt regntøj hyggelig med varm chokolade bagefter - de voksne får en cognac i - spil kort eller andre spil, lav god mad med svenske sild, løg, kartofler til og husk snapsen fra Danmark.

Øl og vin tager man med hjemmefra- men går man tør har købmanden i Hamneda og Sdr. Ljunge øl, ellers har Spritbolaget faktisk fremragende vine til ikke helt urimelige priser. Men guldøl koster. 

Mad ude i byen kan man overleve, der er fremragende restaurenter, de koster men en kebab-bar på hvert hjørne - ungerne elsker det. Er korv med mos og sød gul sennap hører enhver Sveriges tur til - IKEAs restaurent serverer kjøtbuller med lingon.  
 
Se gravfelterne, kirke ruinerne i Hamneda og 2 gode runestene, hjemstavnsgården i Plätteryd. Svenskerne er verdensmestre til at bevare gamle lader, udhuse, hønsehuse, bygninger - de ved ikke engang selv hvor fantastiske de er.

Gå på opdagelse på Visslemyr - det er med kompas, gummistøvler og bestemt ikke for sarte sjæle - pas på dybe grøfter og huller der er 2-3-4-50 cm dybe - helt på eget ansvar og bestemt kun for personer over 12 år med godt helbred.

Find en auktion - det står ofte i lokalsprøjten - her bliver alt solgt, kassevis af ragelse og fund, blandet med antikviteter - alt bliver solgt, og der er masser af folk.

Rigtig god fornøjelse

Booking via nettet:   info@
augustenborg-gods.dk

http://augustenborg-gods.dk

Brug sommeren til dejlige måltider med lokale specialiteter.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

05.11 | 16:26
GULD OG GRØNNE SKOVE har modtaget 2
15.07 | 15:32
FOTO har modtaget 1
21.06 | 10:08
FILM OM AUGUSTENBORG har modtaget 3
13.01 | 13:48
LINDEHULT BILLEDER har modtaget 5
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE